Ifølge Jyske Vestkysten d.d. har Danske Døves Ungdomsforbund tildelt Haderslev Kommune ”Årets håndjern” for sit forsøg på at flytte to elever fra Center for Høretab til en lokal kommuneskole i Haderslev.
Med frygtløs beton i næverne og hul i hovedet blander DDU-formand Janne Boye Niemelä sig hermed i en problematik, hun åbenlyst ikke kan forstå.
DDU kalder eleverne døve. Det er forkert.
DDU hævder, at eleverne er afhængige af tegnsprog. Det er forkert.
DDU tror, at hvis eleverne ikke har mulighed for at leve i et tegnsprogsmiljø, ”fratager man dem muligheden for at kommunikere”. Det er forkert.
DDU hævder, at eleverne er afhængige af tegnsprog. Det er forkert.
DDU tror, at hvis eleverne ikke har mulighed for at leve i et tegnsprogsmiljø, ”fratager man dem muligheden for at kommunikere”. Det er forkert.
Ligesom Døvefilm Video forsøger Janne Boye det primitive trick at omtale de to elever som døve, hvad de ikke er. De kan høre en del, de kan tale dansk og de er langt fra i alle situationer afhængige af tegnsprog.
Hvorfor dummer DDU sig sådan?
Når DDU udsender en pressemeddelelse om ”Årets håndjern”, må det være for at skabe opmærksomhed, først og fremmest om sig selv. Sagen om de to elever er jo afsluttet til elevernes fordel.
DDU tror, at verden er sort/hvid. Enten er du døv, eller også er du hørende. Hvis du er døv, skal der kæmpes for tegnsprog. Basta!
Man ønsker at fremstå som foreningen, der vogter over døves rettigheder og vil gerne slå hårdt ned på dem, der træder døves ret under fode.
Når man så ikke kan finde nogen myndigheder, der har behandlet døve dårligt, hopper man på den første, den bedste kvarte sandhed.
Sagen fra Haderslev har fået meget presseopmærksomhed, og DDU forsøger at komme med på en ren vindersag.
Men DDU demonstrerer hermed blot sit blinde øje. Hvis det ikke var trist, ville det være til grin.
Mest trist, fordi Janne Boye i næste måned bliver valgt til posten som formand for Danske Døves Landsforbund. Uhauha!
Kære Svend Erik.
SvarSletNu skal jeg ikke sige noget om dine holdninger, men det er da trist, at du er helt ude i skoven med din kritik af Janne Boye Niemelä. Hun er IKKE formand for DDU. Hun er ungdomskonsulent for DDU og varetager administrativt arbejde for DDU. Hun har altså IKKE noget med beslutninger, der bliver taget i DDU, at gøre.
Nu er det nærmest dig, der skyder dig i foden, og det er næsten til grin.
Gør os bloglæsere den tjeneste at lave lidt mere research, inden du retter din kritik mod nogen helt malplaceret!
Med venlig hilsen
Bo Hårdell
Kære Bo,
SvarSletJeg beklager, at jeg udnævnte hende til formand for DDU.
Men det er hende, der i Jyske Vestkysten 17/4 2011 citeres som talsmand for DDU.
De holdninger, som DDU udtrykker, er vigtigere end de ansattes titler.
-Og jeg vil gerne invitere dig til også at have en holdning. Det er mere interessant end bare at finde fejl.
Venlig hilsen
Svend Erik
Åh ja. Må jeg blande mig?
SvarSletNå - men jeg gør det altså alligevel. Og jeg tror jeg tager den i bidder for overblikkets skyld og for at det ikke skal ende som et marathon-indlæg igen (jeg kan dog ikke garantere at det ikke sker:)
* Jeg synes ikke DDU dummer sig. DDU står bare et andet sted og måske mangler der nogle nuancer, men det gør det også i dit indlæg:
Du skriver at de kan høre en del, kan tale dansk og langt fra er afhængige af tegnsprog i alle situationer.
Hvad betyder det, at kunne høre en del? Betyder det at man kan høre alt det væsentlige, mens mindre væsentlige elementer svipser - hvem vurderer i øvrigt det der "en del" koncept?
De er langt fra afh. af TS i alle situationer - okay - men de er det i nogle er vi enige om så?
Betyder det, at de kan leve uden TS i en alm. skole eller hvad betyder det?
Hvad er døvhed i øvrigt for en størrelse?
Ja, jeg diskuterede det faktisk med en veninde i går - for hvem definerer grænserne her - og er der grænser, eller er døvhed ikke dækkende for en bred vifte af mulige konstellationer der er højst individuelt skruet sammen?
Ligesom tegnsproget er det. En ting der udvikles over tid og føjer sig ind i et paradigme for denne tid.
Jeg tror ikke at døve forsvinder eller tegnsproget med dem. Jeg tror (og håber), at vi kommer til at se en bredere vifte af muligheder for at definere tingene og at tegnsproget med.
Jo de er døve de her børn. De er måske ikke døve som vi normalt har villet kendetegne dem. De er døve i en ny tid, med nye muligheder, begrænsninger og behov.
Måske det var hvad Janne egentligt prøvede at sige?
Man kan også spørge sig selv: Hvis de børn ikke er døve men optimalt fungerende - hvorfor har forældrene og Center for høretab så kæmpet den kamp de har for at de skulle blive? Så skulle det da ikke være nogen sag for dem, at klare sig i en almindelig klasse med lidt støtte??