Hvilket formål har idioten med at lave en blog, som tilsyneladende bare kritiserer døve? Det vil mange venner af døvesagen sikkert spørge om.
Med den slags venner har døvesagen ikke brug for fjender, vil vennerne sikkert mene.
Jeg kan komme i tanke om 2 formål:
1. Der er rigtig mange ting, man ikke må sige i den danske døveverden. Solide tabuer, som man skal holde sin mund med, hvis man vil holde sig inde i det pæne selskab.
Jeg vil ikke udløse spændingen ved straks at røbe en række af disse tabuer, men hen ad vejen vil jeg heller ikke gå af vejen for at bryde dem.
Tabuerne er de hemmeligheder, som efter uskrevne love ikke må omtales. Og når man ikke må tale om dem, så kan man heller ikke ændre dem.
Det betyder, at de usunde og dårlige ting i døveverdenen ikke kan forbedres og helbredes.
Et af formålene med denne blog er at sige noget af det, man ikke må sige.
2. Døveverdenen bliver mindre i de kommende årtier. Der vil være færre og færre døve, som har tegnsprog som deres modersmål/første sprog, som føler sig tæt knyttet til døvemiljøer, er elever i døveskoler, er medlem af døveforeninger, deltager i døvesport, bruger tegnsprogstolke og alle de mange andre tilbud, som findes for døve.
Den virkelighed vil store dele af døveverdenen ikke se i øjnene. Mange døve holder fast i, at intet er forandret. De lukker øjnene for betydningen af fantastiske høreapparater og cochlear implant og hævder – på trods af udviklingen, som allerede er meget tydelig – at tegnsprogs- og døvemiljøer fortsat vil eksistere næsten uændret langt ud i fremtiden.
Et af formålene med denne blog er at bidrage til, at døveverdenen stopper sit selvbedrag og styrer efter fremtiden behov.
Jeg tror, at døveverdenen har langt større chancer for at skabe en sund og positiv udvikling, hvis man ser virkeligheden i øjnene og taler åbent og ærligt om de udfordringer og vanskeligheder, der ligger og venter på alle døve i årtierne, der kommer.
Jeg vil gerne med denne blog give et bidrag til åbenhed og ærlighed, til gavn for døve.
