www.svenderiks.blog.com

Som den ivrige læser ved, har jeg fået det gode råd at flytte bloggen.
Det er nu sket.
Mine indlæg har jeg flyttet, men ikke kommentarerne, for det kan jeg vist ikke gøre uden at de fremstår som mine egne.
Fremtidige indlæg kan læses på www.svenderiks.blog.com.
Klik ind på den nye "NU HVOR DØVE KAN HØRE".
Mig bekendt findes du ikke noget lignende på dansk.

Hvor er Holger?

Når man skal læse en bog for sit barn, er ”Find Holger” et godt valg.
Når Holger er blevet væk i skoven, skal alle ud og finde Holger.
Når døve skal have arbejde, er udfordringen at finde Holger.

For tiden er der mange mennesker beskæftiget med at lave projekter, der skal bringe døve i arbejde.
Det er der ikke noget rigtig nyt i, men ambitionsniveauet er højt denne gang.

Jeg faldt lige over, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet hjemmesiden www.joboghandicap.dk og en tilknyttet side på Facebook.

Vi har også i længere tid kunnet følge Danske Døves Landsforbunds 3-årige kampagne ”Slip fordommene”.

Alt sammen, fordi der er alt for mange arbejdsløse døve.

Hvor mange arbejdsløse døve er det nu, der er?
Det er der også lavet flotte undersøgelser over. De har sikkert kostet spidsen af en jetjager, og de har sikkert givet anledning til mange møder og konferencer.
De har sikkert ikke banet vejen til arbejde for ret mange af de få hundrede reelt arbejdsløse døve. 

I 1968 fik vi den første undersøgelse af døves beskæftigelsesforhold. Den viste, at arbejdsløsheden for døve ikke var større end for andre.

Så kom oliekrisen i midten af 1970'erne. Den medførte stor arbejdsløshed generelt, og så begyndte døve at få problemer. Det var i høj grad de ufaglærte og på andre måder svage arbejdere, der blev fyret. Mange døve var i den gruppe og blev arbejdsløse.

 Siden oliekrisen har arbejdsløsheden været et centralt problem for døve.

 Der er afholdt talrige konferencer om emnet. På en af de første, hvor mange professionelle inden for døveverdenen var samlet, sagde Knud Søndergaard, som dengang var formand for DDL: ”Hvor mange arbejdsløse er der? Hvor mange er I? Hvis hver af jer skaffer arbejde til én døv, så er problemet løst!”

Det var en irriterende bemærkning. Både fordi det selvfølgelig er noget sludder, at jobskaffelse foregår på den måde, og så fordi det ikke er helt forkert!

Hvorfor havde Knud Søndergaard ret?

Fordi de få hundrede døve arbejdsløse er meget, meget forskellige. I DDL's og Arbejdsmarkedstyrelsens kampagner viser man velbegavede, veduddannede og stærkt motiverede døve frem. Sådan er virkeligheden ikke. Men virkeligheden sælger ingen billetter. Mange døve er ikke særlig godt begavet – ligesom os andre -, mange er meget dårligt uddannede, og mange er ikke særligt motiverede for et job nederst på prestigestigen. Ofte er kommunikationen er stort problem, selv om projekterne gør alt, hvad de kan, for at tale det ned.

Den slags arbejdsløse kan man ikke skaffe arbejde til i bundter. De kræver individuelle indsatser. 

For mange år siden lavede man i Aalborg en meget fin video om døve. Den hed ”Så hør dog efter” og kostede efter sigende en million. Den blev udleveret på CD til virksomheder i en fin kasse med hovedtelefoner og det hele. Den skulle forklare cheferne ude på arbejdspladserne, hvad det vil sige at være døv, hvordan man løser kommunikationsudfordringen m.m. Den var virkelig flot, men en million! Nu be’r jeg Dem fru Heilbundt.

Hvis sandheden skal frem, så blev jeg selv krediteret på CD’en for min indsats. Den bestod i at deltage i et møde, hvor maden var ganske udmærket.

Jeg afleverede selv nogle eksemplarer til arbejdsgivere, jeg var i kontakt med.

Nogle uger senere spurgte jeg dem, om de havde set den? Det havde ingen!

Fik man bare en enkelt arbejdsløs ud på markedet pga. den video? Jeg ved det ikke, men skal vi vædde?!

Jeg har selv været arbejdsgiver. Når jeg skulle ansætte en ny medarbejder, ville jeg se kandidaterne for mig. Ikke en befolkningsgruppe, det var synd for. Jeg ville ikke fedtes ind i en generel handicapproblematik. Jeg skulle bare have en god, ny medarbejder. Jeg ville ikke spilde tid på at se en video eller checke en hjemmeside, der forsøger at få mig til at forstå, at det da slet ikke er et problem at være handicappet.

Men vis mig en konkret person. Vis mig hans kompetencer og engagement. Vis mig, hvad kommunikationsudfordringen drejer sig om. Forklar mig så, hvordan den kan løses, og jeg vil – måske - være lydhør.

Jeg var døvekonsulent og hyggede mig sammen med min kollega med ”at finde Holger”. Det var gået op for os, at i mange virksomheder er der i hvert fald én person, som vil være positiv overfor at ansætte en døv. Det kunne være en værkfører, en svend, eller det kunne være chefen. Vi kaldte ham ”Holger”. Måske var ”Holgers” datter veninde med en døv pige henne i rideskolen. Måske havde ”Holger” spillet fodbold mod et døvehold engang (den har jeg hørt flere gange!), eller måske syntes ”Holger” bare, at det var synd for de handicappede. Men ”Holger” var positiv og parat til selv at give en hånd med for at løse det her lille problem, vi stod med. Forudsat altså, at den døve jobansøger var tændt. 

Men det er helt sikkert, at ”Holger” gider ikke søge på hjemmesider for at finde nogen, han kan hjælpe. ”Holger” gider ikke kampagner, der skal overtale ham til noget. ”Holger” vil føle, at det er ham, der kører med klatten.

Derfor er kampagner bedst til at skaffe arbejde til en masse mennesker, der udvikler og driver kampagner. Når kampagnerne er slut, er det værst for kampagnemedarbejderne. Arbejdsløsheden blandt døve påvirkes ikke synderligt.

 Det samme gælder i øvrigt for alle konferencerne og møderne.

Du skulle hellere tage en døv i hånden og besøge en arbejdsplads!

Men det er ikke så smart som en multimediekampagne og en konference på et pænt sted, hvor man møder sine legekammerater og hvor man føler, at man gør en forskel.  

Hvis du gerne vil have tal på bordet, så kig her: http://cbg.dk/LinkClick.aspx?fileticket=H75qkzfL_eo%3D&tabid=174

Jeg går ikke af vejen for at være lidt plat, hvis det kan forløse den politisk korrektes forargelse. Her er en smagsprøve:

Hvis du vil bidrage til, at døve arbejdsløse får arbejde, så lær dem dette:

Sig godmorgen og smil til chefen.

P.S. Jeg ved godt, at døve er forskellige. Dem, der for tiden præger medierne, er de højt uddannede, yngre, dynamisk døve, som har svært ved at finde jobs, der kan matche deres ambitioner. 

Dem, jeg har brændt for, er de andre. Dem, der har svært ved dansk, svært ved at komme op om morgenen, svært ved at være glad for sig selv og livet.