Når Holger er blevet væk i skoven, skal alle ud og finde Holger.
Når døve skal have arbejde, er udfordringen at finde Holger.
For tiden er der mange mennesker beskæftiget med at lave projekter, der skal bringe døve i arbejde.
Det er der ikke noget rigtig nyt i, men ambitionsniveauet er højt denne gang.
Jeg faldt lige over, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har lavet hjemmesiden www.joboghandicap.dk og en tilknyttet side på Facebook.
Vi har også i længere tid kunnet følge Danske Døves Landsforbunds 3-årige kampagne ”Slip fordommene”.
Alt sammen, fordi der er alt for mange arbejdsløse døve.
Hvor mange arbejdsløse døve er det nu, der er?
Det er der også lavet flotte undersøgelser over. De har sikkert kostet spidsen af en jetjager, og de har sikkert givet anledning til mange møder og konferencer.
De har sikkert ikke banet vejen til arbejde for ret mange af de få hundrede reelt arbejdsløse døve.
I 1968 fik vi den første undersøgelse af døves beskæftigelsesforhold. Den viste, at arbejdsløsheden for døve ikke var større end for andre.
Så kom oliekrisen i midten af 1970'erne. Den medførte stor arbejdsløshed generelt, og så begyndte døve at få problemer. Det var i høj grad de ufaglærte og på andre måder svage arbejdere, der blev fyret. Mange døve var i den gruppe og blev arbejdsløse.
Siden oliekrisen har arbejdsløsheden været et centralt problem for døve.
Der er afholdt talrige konferencer om emnet. På en af de første, hvor mange professionelle inden for døveverdenen var samlet, sagde Knud Søndergaard, som dengang var formand for DDL: ”Hvor mange arbejdsløse er der? Hvor mange er I? Hvis hver af jer skaffer arbejde til én døv, så er problemet løst!”
Det var en irriterende bemærkning. Både fordi det selvfølgelig er noget sludder, at jobskaffelse foregår på den måde, og så fordi det ikke er helt forkert!Hvorfor havde Knud Søndergaard ret?
Fordi de få hundrede døve arbejdsløse er meget, meget forskellige. I DDL's og Arbejdsmarkedstyrelsens kampagner viser man velbegavede, veduddannede og stærkt motiverede døve frem. Sådan er virkeligheden ikke. Men virkeligheden sælger ingen billetter. Mange døve er ikke særlig godt begavet – ligesom os andre -, mange er meget dårligt uddannede, og mange er ikke særligt motiverede for et job nederst på prestigestigen. Ofte er kommunikationen er stort problem, selv om projekterne gør alt, hvad de kan, for at tale det ned.Den slags arbejdsløse kan man ikke skaffe arbejde til i bundter. De kræver individuelle indsatser.
For mange år siden lavede man i Aalborg en meget fin video om døve. Den hed ”Så hør dog efter” og kostede efter sigende en million. Den blev udleveret på CD til virksomheder i en fin kasse med hovedtelefoner og det hele. Den skulle forklare cheferne ude på arbejdspladserne, hvad det vil sige at være døv, hvordan man løser kommunikationsudfordringen m.m. Den var virkelig flot, men en million! Nu be’r jeg Dem fru Heilbundt.
Hvis sandheden skal frem, så blev jeg selv krediteret på CD’en for min indsats. Den bestod i at deltage i et møde, hvor maden var ganske udmærket.
Jeg afleverede selv nogle eksemplarer til arbejdsgivere, jeg var i kontakt med.
Nogle uger senere spurgte jeg dem, om de havde set den? Det havde ingen!Fik man bare en enkelt arbejdsløs ud på markedet pga. den video? Jeg ved det ikke, men skal vi vædde?!
Jeg har selv været arbejdsgiver. Når jeg skulle ansætte en ny medarbejder, ville jeg se kandidaterne for mig. Ikke en befolkningsgruppe, det var synd for. Jeg ville ikke fedtes ind i en generel handicapproblematik. Jeg skulle bare have en god, ny medarbejder. Jeg ville ikke spilde tid på at se en video eller checke en hjemmeside, der forsøger at få mig til at forstå, at det da slet ikke er et problem at være handicappet.
Men vis mig en konkret person. Vis mig hans kompetencer og engagement. Vis mig, hvad kommunikationsudfordringen drejer sig om. Forklar mig så, hvordan den kan løses, og jeg vil – måske - være lydhør.
Jeg var døvekonsulent og hyggede mig sammen med min kollega med ”at finde Holger”. Det var gået op for os, at i mange virksomheder er der i hvert fald én person, som vil være positiv overfor at ansætte en døv. Det kunne være en værkfører, en svend, eller det kunne være chefen. Vi kaldte ham ”Holger”. Måske var ”Holgers” datter veninde med en døv pige henne i rideskolen. Måske havde ”Holger” spillet fodbold mod et døvehold engang (den har jeg hørt flere gange!), eller måske syntes ”Holger” bare, at det var synd for de handicappede. Men ”Holger” var positiv og parat til selv at give en hånd med for at løse det her lille problem, vi stod med. Forudsat altså, at den døve jobansøger var tændt.
Men det er helt sikkert, at ”Holger” gider ikke søge på hjemmesider for at finde nogen, han kan hjælpe. ”Holger” gider ikke kampagner, der skal overtale ham til noget. ”Holger” vil føle, at det er ham, der kører med klatten.
Derfor er kampagner bedst til at skaffe arbejde til en masse mennesker, der udvikler og driver kampagner. Når kampagnerne er slut, er det værst for kampagnemedarbejderne. Arbejdsløsheden blandt døve påvirkes ikke synderligt.
Det samme gælder i øvrigt for alle konferencerne og møderne.
Du skulle hellere tage en døv i hånden og besøge en arbejdsplads!
Men det er ikke så smart som en multimediekampagne og en konference på et pænt sted, hvor man møder sine legekammerater og hvor man føler, at man gør en forskel. Hvis du gerne vil have tal på bordet, så kig her: http://cbg.dk/LinkClick.aspx?fileticket=H75qkzfL_eo%3D&tabid=174
Jeg går ikke af vejen for at være lidt plat, hvis det kan forløse den politisk korrektes forargelse. Her er en smagsprøve:
Hvis du vil bidrage til, at døve arbejdsløse får arbejde, så lær dem dette:Sig godmorgen og smil til chefen.
P.S. Jeg ved godt, at døve er forskellige. Dem, der for tiden præger medierne, er de højt uddannede, yngre, dynamisk døve, som har svært ved at finde jobs, der kan matche deres ambitioner.
Dem, jeg har brændt for, er de andre. Dem, der har svært ved dansk, svært ved at komme op om morgenen, svært ved at være glad for sig selv og livet.
Jeg synes egentlig det er en dejlig forfriskende ide du har barslet her Svend Erik. Skulle lige snuse lidt rundt først og er heller ikke enig i alt du skriver, men det mere generelle formål, der handler om at gribe tabuerne lidt i struben. for ja, der er mange ting, man ikke taler om i døvekredse og det er noget møg, fordi også jeg synes det er vigtigt at kunne se indad, hvis der skal skabes noget udadtil.
SvarSletNår det er sagt så er der een ting der støder mig en smule i dette indlæg - din holdning (?) til veluddannede ambitiøse og motiverede døve, der ikke gider spilde tiden med underkvalificerede jobs.
Hvorfor skulle de også det?
Det er der vel ingen, som har investeret tid og kræfter i dygtiggørelse som gider.
At man kan blive tvunget til det for en tid er en anden historie, men som udgangspunkt vil jeg til enhver tid støtte tanken om døves ligeret til at have ambitioner på egne vegne som matcher det niveau vedkomemnde nu engang er på rent uddannelsesmæssigt. Der er ikke forskel her.
Eller det er måske også hvad du mener ?;)
Kære moi (hvem der så befinder sig bag navnet?),
SvarSletTak for din kommentar. Jeg er glad for opbakningen til at udfordre nogle tabuer.
Med hensyn til de veluddannede døve:
Jeg synes, det er fantastisk dejligt, at mange døve i dag er så imponerende uddannede og dygtige. Det er klart, at de også håber på at få arbejde, der matcher deres kompetencer. Og de må føle sig frustrerende, hvis de ikke får chancen, fordi arbejdsgivere pga. uvidenhed har forkerte forventninger til, hvad det indebærer at have en døv med på holdet.
Men hvis du tæller, hvor mange I(?)er, så er det meget få. Kan det måske komme op på et 3-cifret antal? Og I (?) skal nok klare jer. Det er meget værre for de mange flere døve, som ikke har nogen uddannelse eller har slæbt sig igennem med det yderste af neglene, som halter bagefter med sproglige og faglige kompetencer og mangler selvværd.
Der er på den ene side meget få, veluddannede døve, og nogen af dem føler, at de ikke får muligheder nok. På den anden side er der rigtig mange svagt uddannede døve, som ikke får nogen muligheder.
Derfor er det efter min mening en stor misforståelse at lave arbejdsmarkedskampagner, der foregiver, at arbejdsløse døve bare er topmotiverede arbejdsløse, der ikke kan høre.
Behovet for en indsats for de svage døve er langt større end behovet for en indsats for de stærke.
Lige nu er det de stærke, veluddannede, topmotiverede og ambitiøse døve, der kører med klatten. Da ressourcerne er begrænsede, bliver det på de svages bekostning.
Det var mig, Jette, der gemte sig bag aliaset sidst. Min google konto brugte automatisk min mere anonymiserede profil:)
SvarSletNu forstår jeg også lidt mere, hvor du vil henad Svend Erik og jeg er for så vidt enig i dine betragtninger i kommentaren - De veluddannede, dynamiske døve ikke hvad der kendetegner døvegruppen som helhed hvis vi taler antal. Det er vigtigt at huske på, at bag arbejdsløshedsstatistikkerne gemmer sig rigtig mange u-uddannede/lavt uddannede, ressourcesvage døve, som ikke i samme grad repræsenteres i billedet udadtil.
Tror det handler om "den gode historie". Den sælger umiddelbart flere billetter. Det rokker dog ikke ved ansvaret, som stadig er der og (stadig)skal tages med.
Men hvordan gør man lige?
Handler det monstro om, at finde den gode historie hos denne gruppe også - er den gode historie ikke et relativt begreb? Rummer ikke alle mennesker ressourcer, hvis vi gider kigge lidt efter dem og andre steder, end hvor vi sædvanligvis leder?
Jeg tænker i hjemløse termer nu. I mit arbejde med hjemløse i København hører jeg tit fra vores brugere, at de gerne vil, men ikke kan på de vilkår som samfundet nu engang stiller dem.
De kan ikke varetage 9-16 jobs, eller holde ud at bo i almene boliger. Flere skæve boliger og flere "skæve" jobs, parret med sociale tilbud, der er målrettet dem der kan og vil kunne redde mange af de yngre hjemløse mener jeg.
Vi taler tit om, at de ikke burde komme hos os, da de påvirkes af de mere "tunge" klienter vi har. Men der er ikke rigtigt nogen kvalitative tilbud, vi kan henvise dem til som sagerne er lige nu.
Også hjemløse-sagen rammes af økonomisk recesion. Det er sværere at skaffe penge til nye tiltag end det har været.
Men det ændrer ikke ved, at projektet ikke lykkes, med mindre det strikkes sammen så det passer målgruppen.
Det samme gælder for DDL's kampagne.
Også jeg synes den har et for snævert fokus der handler om unge veluddannede døve.
Jeg kender ikke vilkårene for kampagnen, måske er pengene øremærkede bestemte tiltag.
Men det er rigtigt, at når vi taler den største gruppe af døve arbejdsløse, som befinder sig i den kategori du nævner, så er de underligt fraværende i både kampagnen og debatten på feltet - og det er tankevækkende.
Åh nej - nu ender vi med at være helt enige! :-)
SvarSletMen jeg tror stadig, at kampagnernes skjulte formål er, at kampagnemedarbejderne laver noget interessant og får lidt til CV'et.
Når kampagnerne er slut, får vi måske en ny, fancy undersøgelse, der viser, at arbejdsløsheden blandt døve er uændret/større/mindre. Så er ringen sluttet, og en ny kan begynde. Det sker der ikke noget ved.
I øvrigt: Stor respekt for dit mangeårige, uegennyttige arbejde for svage borgere, Jette!
Det er meget få døve, som udfører frivilligt arbejde, og uendeligt få døve, som udfører frivilligt arbejde for mennesker, som ikke er døve.
Ja verden står ikke længere, hvis vi to bliver enige ;)
SvarSletSpøg til side - jeg ville blot lige anbefale dig at flytte din blog et andet sted hen.
Det er meget svært at komme til at skrive kommentarer hos denne tjeneste, med mindre man har en google konto. Jeg taler af erfaring - flyttede min personlige blog til anden adresse, fordi flere klagede over, at de ikke kunne komme til at kommentere uden besværlige omveje.
Da dette er en side som vel egentlig opfordrer til debat er det måske ikke så smart.
www.blog.com har en god brugerflade og er let at kommentere i.
Blot et forslag
Jette
Kære Jette,
SvarSletTak for dit gode råd.
Jeg er flyttet!